Kirsten repræsenterer Danmark
Kirsten Møller repræsenterer Danmark i den Internationale bestyrelse, som består af 16 board directors fra forskellige lande. Board director er på valg hvert år.
Det startede i Aalborghus
Tilbage i 2005 blev Kirsten Møller optaget i Aalborghus Inner Wheel. Det bød på dejligt samvær med en flok skønne kvinder i klubben. Første gang Kirsten deltog i distrikts- og landsmøde, var en fantastisk oplevelse. Tænk, at opleve så mange kvinder med god energi samlet på et sted!
Da Kirsten og hendes familie flyttede til Billund i 2008, forsatte hun i Give Inner Wheel. De efterfølgnede år fik Kirsten større ansvar og flere og flere venner inden for Inner Wheel. I 2011 blev Kirsten Klubpræsident, og i 2014 Distrikspræsident i distrikt 45 og dermed også medlem af Nationalbestyrelsen. Det gav Kirsten kontakter i hele landet.
Nationalpræsident
Da Kirsten i 2019 blev Nationalpræsident fik hun sine første internationale oplevelser. Sammen med Birgitte Müthel deltog Kirsten i 2019 i et de årlige Europæiske møder, hvor Nationalrepræsentanter deltog fra de Europæiske lande. På møderne blev der drøftet forslag til Convention samt udvekslet ideer og erfaringer fra de enkelte lande. Også her fik Kirsten udvidet sit netværk og mødte kvinder, som siden er blevet til nære venner.
Venskaber på tværs af grænser
Efter det Europæiske møde fortsatte rejsen til det første Europæiske Rally i Rotterdam – et socialt Inner Wheel arrangement, hvor de mødes til fælles oplevelser og knytter venskabsbånd på tværs af grænser.
Desværre stoppede Corona det planlagte Europæiske møde på Rhodos, men heldigvis kunne det afholdes som videomøde. Kirstens nye veninde, Sissy fra Grækenland, bad hende om at være med til at organisere mødet Til de to foregående Convention har Kirsten udarbejdet en PIXI udgave af ændringsforslagene, som gør dem lidt lettere forståelige. De skulle så oversættes og præsenteres på engelsk.
Corona stopper ikke venskaber
Corona stoppede også Convention i Indien, men også dette blev et online møde. Her blev Kirsten inviteret til at hjælpe med forberedelserne og fik herigennem nye venner fra resten af verden. Når Inner Wheeler fra hele verden mødes til Convention, byder det også på mange oplevelser og samvær med andre nationaliteter.
Som en af 10 Constitution eksperter i Europa arbejdede Kirsten hele sidste år med lovforslag til Convention i 2024. Det var en meget spændende opgave, og undervejs blev det til adskellige Zoom møder med mange forskellige deltagere.
Sprogforskelle ingen hindring
I året 2022-2023 blev Kirsten valgt til Board Director i den Internationale bestyrelse. Kirsten har fået en spændende opgave med at holde kontakt til en nyoprettet klub i Mexico. Klubben tilhører ikke et distrikt og refererer derfor til IIW. Da de fleste af klubbens medlemmer kun taler spansk – og det gør Kirsten ikke er det noget af en opgave. Men selv om sproget kan gøre knuder, så overvindes dette med et positive samarbejde.
Kirsten er et godt eksempel på, at vi i Inner Wheel har gode muligheder for både personlig udvikling og ikke mindst mulighed for at knytte venskaber i hele verden.
Som Kirsten siger: ”Hold jer ikke tilbage fra at tage poster også uden for jeres egen klub – det giver så meget!