
Ved sidste klubmøde i dette IW år fik Skive Inner Wheel besøg af Peter Damgaard fra Nykredit-Spar Nord, som ønskede at overrække den aktive klub en check på 10.000 kr.
Hos Spar Nord Fonden er vi stolte af at kunne støtte lokale initiativer, der gør en reel forskel for mennesker i vores nærområde.
Derfor har vi netop doneret 10.000 kr. til Skive Inner Wheel, som gennem et stærkt fællesskab af engagerede kvinder arbejder for at støtte kvinder, børn og unge – særligt dem, der har brug for en ekstra håndsrækning.
Skive Inner Wheel gør et stort og værdifuldt arbejde for lokalsamfundet. Gennem deres aktiviteter og indsats er de med til at skabe omsorg, fællesskab og nye muligheder for mennesker i sårbare situationer.
Vi er glade for at kunne bidrage til en organisation, der hver dag gør noget godt for vores område. For os er det vigtigt at give tilbage til de lokalsamfund, vi er en del af, og støtte de mange frivillige kræfter, der er med til at gøre en forskel.