Inner Wheel - Rudkøbing

Velkommen til Rudkøbing Inner Wheel

Rudkøbing Inner Wheel er en del af verdens største kvindeorganisation med klubber i mere end 100 lande. Vi er ingen hjælpeorganisation, men en hjælpende organisation, der støtter projekter for kvinder og børn, både nationalt og internationalt.

International Inner Wheel har konsultativ status som NGO i FN's socioøkonomiske råd.

Vi er en gruppe aktive kvinder, som mødes en gang om måneden (første torsdag) til spændende foredrag, kulturelle oplevelser eller virksomhedsbesøg. Vi mødes ikke i juli, hvor vi holder sommerferie.

Kontakt

Rudkøbing Inner Wheel
Dansk klub nr. 59
Chartered 12. maj 1964
Distrikt 46

Find os på de
sociale medier

Hvor kvinder er kvinder bedst

Vores motto er: Inner Wheel - hvor kvinder er kvinder bedst.

Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte os. Klubben er åben for alle interesserede. Man er altid med til et par møder, inden man beslutter, om man har lyst til at blive medlem.

Vi glæder os til at se dig!

Har du lyst til at være med så kontakt Charlotte Kihri på kihri@email.com.

Det kan du opleve hos os

Fx. har vi i maj måned Forårsudflugt. I 2025 var det en dejlig udflugt til Svendborg med kaffe på molen og besøg på Danmarks Kostumarium. Derefter gik vi til Porto Pires til tapas og portvinssmagning.

I Svendborg er der to Inner Wheel klubber, som vi gerne laver aktiviteter sammen med. Således havde Svendborg Inner Wheel inviteret os med til at deltage i ”Lady Walk” mandag den 18. maj 2026 kl. 18.00 fra Tåsinge Hallen. Der var 22 tilmeldte fra de tre sydfynske Inner Wheel klubber (ud af 932 deltagere, så vi var 3. største gruppe) og vi havde fået vores fine logo trykt på ryggen af Lady Walk t-shirten.

Vi støtter ”Orange the World” projektet, som løber af stablen frem til 2030 i år i perioden 25. november (som er International dag for afskaffelse af vold mod kvinder) til 10. december (Menneskerettighedsdagen). Målet er at strikke/hækle/sy ting i orange farver, som sælges ved "Lys i Mørket" i Rudkøbing den første weekend i november, og så donere overskuddet til velgørenhed.

Inner Wheel hjælper andre

Inner Wheel Danmark støtter i 2025-2026 flere projekter, der hjælper børn og unge.

Vi sælger fortsat de populære Madagaskartasker, som fremstilles af kvinder på Madagaskar. Overskuddet fra salget går i perioden 2024-2026 til BROEN Danmark, der hjælper udsatte børn og unge til en aktiv fritid.

Inner Wheel har også en landsdækkende Årsindsamling. I 2025-2026 går indsamlingen til Barnets Blå Hus, som støtter børn og unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug. Donationerne overrækkes hvert år på Inner Wheels Landsmøde i oktober.

Det siger vores medlemmer

”Jeg er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund. Jeg går aldrig fra en mødeaften, uden at jeg tænker, YES, jeg fik noget med mig hjem – også i aften! Vi har et rotationsprincip så alle kommer til at prøve forskellige opgaver. Det er berigende og udviklende. For mig betyder det også noget, at vi støtter gode formål. Både lokalt, på landsplan og internationalt.”
Made with love & care by itpilot