25. maj 2024

Fra introduktionsmødet den 25. maj 2024

Skrevet af: Inge Sørensen

Hotel Søparken i Aabybro dannede igen rammen for vores årlige introduktionsmøde for nye bestyrelsesmedlemmer. Efter morgenkaffe med nybagte boller bød vores distriktspræsident Kirsten Moesby, Aalborghus IW, alle velkommen og fortalte sidste nyt bl.a. fra Convention i Manchester. 

Vores kommende vicedistriktspræsident Hanne Kjeldsen, Bjerringbro IW, styrede skærmen for Kirsten.

Hvad er et møde i Inner Wheel uden en god handel! Der var igen god gang i salget af Madagascar-tasker og af silketørklæderne hos Rønde IW.

Vi var inddelt i grupper alt efter de kommende bestyrelsesposter. Her er det redaktørerne, der får instruktion, og de har mulighed for at udveksle spørgsmål og erfaring med hinanden.

Formiddagen blev afsluttet med en lækker frokostanretning, hvor intet manglede, og bagefter var der lige lejlighed til at få en snak i det dejlige solskin udenfor.

Eftermiddagen blev brugt på hjemmesiden, hvor der blev stillet forskellige spørgsmål til Kirsten, og Inge viste løsninger på storskærmen. Dagen blev afsluttet med kaffe og flødeboller – hvad kan slå en lakridsflødebolle fra Spangsberg?

Tak til alle for en dejlig og konstruktiv dag!

Vi støtter med indsamlinger og donationer

Vi gør en forskel...
SE MERE

Hvad sker der ellers i Inner Wheel?

Made with love & care by itpilot