En af vores stærke sider i Inner Wheel er at tilbyde en bred vifte af spændende og lærerige aktiviteter, hvor vi kan udvikle vores færdigheder og styrke netværket.

Et eksempel fra Inner Wheel Hadsten på vores aktiviteter er deres førstehjælpsworkshop, hvor de fik praktisk erfaring og vigtig viden. Under en grundig gennemgang lærte de, hvordan man håndterer akutte situationer – for eksempel hvis en person falder ned ad trappen.

De fik vist og prøvet, hvordan man sikrer luftvejene og vurderer den tilskadekomne. Derudover demonstrerede deres instruktør hjertemassage, og de fik mulighed for at prøve kræfter med teknikken. Deltagerne sagde, at det var en øjenåbner at mærke, hvor mange kræfter der skal til, og hvordan man bedst hjælper ved hjertestop.

Udover dette fik de også demonstreret brugen af en hjertestarter, og der blev givet vigtig information om hjerteløbere og deres rolle. Instruktøren understregede, hvor vigtigt det er at handle hurtigt og trygt, når man bliver kaldt ud som hjerteløber – for det kan redde liv.

 

Her på siden har I også mulighed for at dele jeres spændende og interessante aktiviteter. Tak til Hadsten Inner Wheel for at inspirere os alle. 

 

Velkommen til vores Inner Wheel-klubber! Her tilbyder vi en bred vifte af spændende og lærerige aktiviteter, hvor du kan udvikle dine færdigheder og styrke dit netværk.

Et eksempel fra Inner Wheel Hadsten på vores aktiviteter er deres førstehjælpsworkshop, hvor de fik praktisk erfaring og vigtig viden. Under en grundig gennemgang lærte de, hvordan man håndterer akutte situationer – for eksempel hvis en person falder ned ad trappen.

De fik vist og prøvet, hvordan man sikrer luftvejene og vurderer den tilskadekomne. Derudover demonstrerede deres instruktør hjertemassage, og de fik mulighed for at prøve kræfter med teknikken. Deltagerne sagde, at det var en øjenåbner at mærke, hvor mange kræfter der skal til, og hvordan man bedst hjælper ved hjertestop.

Udover dette fik de også demonstreret brugen af en hjertestarter, og der blev givet vigtig information om hjerteløbere og deres rolle. Instruktøren understregede, hvor vigtigt det er at handle hurtigt og trygt, når man bliver kaldt ud som hjerteløber – for det kan redde liv.

Hos os i Inner Wheel kan du altså lære livsvigtige færdigheder, møde nye mennesker og få en masse inspiration. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores fællesskab!

 

Det er en utrolig vigtig og meningsfuld indsats, som Sydfyns Inner Wheel-klubber har taget initiativ til. Kampagnen "Orange the World" er en global bevægelse, der sætter fokus på vold mod kvinder og piger, og det er inspirerende at se, hvordan Inner Wheel klubber på Sydfyn bidrager til denne vigtige sag.

Svenborg, stod 8. september 2026 sammen med Inner Wheel-klubberne i Rudkøbing og Sct. Jørgens bag en særlig aften, hvor socialt engagement var kombineret med musik, fællesskab og oplysning. Musik af Mathilde Falch og Charlotte Schultz skabte en stemningsfuld ramme, og det stærke fokus på de berørte kvinder og børn gav arrangementet en dyb mening.

Indsamlingen på 23.000 kr. vil uden tvivl gøre en forskel for organisationer, der arbejder med at beskytte og støtte ofre for vold.

Det er et smukt eksempel på, hvordan fællesskab, engagement og vilje til at gøre en forskel kan skabe positive forandringer. Inner Wheel-klubberne viser med dette initiativ, at de ikke blot arbejder for fællesskabet, men også for en vigtig social sag, der berører mange menneskers liv.

Aftenens overskud fra lotteri og indsamling går til arbejde, der hjælper kvinder og børn, som har brug for beskyttelse, støtte og hjælp til at skabe en ny og tryg tilværelse.

Musikken blev leveret af Mathilde Falch og Charlotte Schultz, som sørgede for en stemningsfuld og musikalsk ramme om aftenen.

Mathilde Falck udtaler “Det var en helt fantastisk oplevelse at spille for og være sammen med kvinderne i Inner Wheel. Der var et helt særligt nærvær, af følsomhed og råstyrke i det rum.“

Læs mere under Inner Wheel Svendborg interne hjemmeside

Det er dejligt at dele en succes oplevelse fra Viborg Inner Wheel. Klubben deltog med en flot stand under Frivillig Dage i Sct. Mathias Centret, Viborg.

Standen blev godt besøgt, og begge dage oplevede de stor interesse for Inner Wheels engagerende aktiviteter, herunder indsamling af dåseringe og stearinlys, "Strik en pind og hjælp et andet menneske" samt Orange The World. Der blev delt rigtig mage foldere ud til de mange interesserede - så flere nu ved, hvem Inner Wheel er. 

Tak til Viborg, der bidrog og gjorde arrangementet til en succes

Sensommermødet 2026 blev en dejlig dag, hvor deltagerne nød fantastisk vejr og dejligt samvær. Dagen startede med hygge og morgenkaffe i Røndes Sognehus, Egegården, inden vi begav os ud på en interessant tur.

Rønde pigerne er klar til at modtage de første gæster.

Velkomst af Røndes vicepræsident og morgenkaffe.

Første stop var den fortryllende Thorsager Rundkirke, hvor 91 stemmer sang ”I østen stiger solen op” – en magisk oplevelse. Herefter gik turen forbi Kalø Slotsruin, Femmøller og videre til Ebeltoft, hvor vi fik en lækker frokost på Brasseriet 1864 med Fregatten Jylland i baggrunden. Se meget mere i blog på D44 hjemmeside.

Efter maden var der tid til en afslappende gåtur på Ebeltofts charmerende brostensbelagte gader. Vi sluttede dagen af på Egegården med kaffe og hjemmebagt muffins, mens stafetten blev overleveret til
Viborg, hvor vi igen mødes til sensommermøde, lørdag den 21. august 2027.

Tak til alle, der deltog og gjorde dagen til en skøn oplevelse. Vi glæder os allerede til næste års arrangement!

En lille gruppe fra Hadsten Inner Wheel havde arrangeret et program hvor de var værter for en ledsagergruppe under 4 Days 2026 Favrskov.

4 Days 2026 Favrskov er et internationalt tilbagevendende cykelevent, som denne gang var arrangeret af Rotary i Hadsten, Hinnerup og Hammel fra den 3. - 6. juni 2026.

Med Mette Vinge-Brandt fra IW Hadsten, som koordinator på ledsager-arrangementet, gik en lille flok allerede først på året i gang med planlægning. Resultatet blev til nogle forrygende skønne dage.

Allerede første dag stod Charlotte og Mette klar til at modtage gæsterne på Sabro Kro med registrering, udlevering af trøjer og goodiebags, svare på spørgsmål osv. 

En fin start på dagene indledtes med middag og Rotary-møde med repræsentanter fra 16 lande bl.a. USA, UK, Polen, Rumænien, Tyskland, Frankrig, Holland og Danmark. Der var ca. 100 deltagere, som skulle cykle og godt og vel 20 ledsagere, som deltog i ledsager-arrangementet.

Tur til Agri Bavnehøj - Mols Bjerge - dag 1

Efter en dejlig tur i private biler til Agri Bavnehøj på Mols gik turen videre til  Gl. Løgten Strandkro, hvor der blev serveret en frokosten med lækre danske tarteletter. 

Besøg på ARoS Art Museum og 17 vægmalerier - Aarhus Street Art  - dag 2

Også besøget på ARoS var gæsterne begejstret - ikke mindst regnbuen, Boy og de mange udstillinger.

Efter en dejlig frokost i det hyggelige orangeri gik turen videre for at se gavlmalerierne i Aarhus by.

 

Besøg i Den Gamle by - dag 3

Fredag bød på en spændende rundvisning i Den Gamle By og derefter var der fri leg. 

Afslutning på hele arrangementet

Dejlige dage sluttede med Rotarys afslutningsmiddag - med god og festlig underholdning med blandt andet et lokalt gospelkor, hvor flere af pigerne fra Inner Wheel er deltagere.

Donation

Ved eventets start var der en sum på ca. 50.000 euro og hen under dagene steg det med yderligere ca. 25.000 euro. Indsamlingen går til et cykelprojekt i Zambia, som sikrer, at mennesker i landområder, hvor transport er en udfordring, kan få en cykel, så de kan komme på skole og til markeder. Herudover går støtte også til lokale Røde Kors butikker i Hadsten og Hinnerup.

Det var nogle spændende dage, hvor deltagerne virkelig mærkede, hvad international netværk kan.


Læs mere om eventet på Inner Wheel Hadsten hjemmeside.

Camino og donationer var på programmet hos vores klub på Bornholm, da præsident Helle Alexandersen den 10. august bød velkommen og satte gang i det nye IW år 2026-27.

Igen var det Dorthe, der stillede Jagtstuen på Jydegård til rådighed for klubben. Ved ankomsten silede regnen ned, mes der blev nydt et glas Cider fra Kivik (en gave fra venskabsklubben i Simrishamn), hvorefter der blev serveret kaffe/te og Ediths hjemmebag.

Gåtur for Caminoen

Da solen kom frem, var der alt efter lyst og evne en gåtur til Rubinsøen, rundt om Rubinsøen eller en tur i Dorthes skønne have. Gåturen/Caminoen var symbolsk til fordel for Julemærkehjemmet, og her donerede klubben kr. 100,00 pr. person i forbindelse med dagens arrangement, dermed kunne de overføre kr. 2400,00 🙂

Efter gåturen blev der delt donationer ud

Klubmødet forsatte efter gåturen og her var repræsentanter fra 3 skolefritidsklubber indbudt til at modtage donationer. Klubberne bliver drevet på frivillig basis, så donationerne på hver kr. 3500,00 blev modtaget med glæde og tak. Dog var det kun "Klub Knud" hjemmehørende i Knudsker og "Klub Nord" hjemmehørende i Allinge, der havde mulighed for at komme. Så "Klub Helle" i Nexø får besøg og overrakt deres donation senere. De havde dog sendt et takkebrev, som præsident Helle kunne læse op. 

Dagen sluttede på festlig vis med lækkert smørrebrød, vin, øl og vand og til allersidst kaffe med Dorthes berømte æblekage.

En festlig dag med flotte donationer.

Sindal Inner Wheel har i det forgangne år renset ikke mindre end 274 kilo dåseringe, som medlemmerne har indsamlet.
I Asien og især i Thailand, står fattige mennesker over for store udfordringer såsom miner, sukkersyge og slangebid. Disse problemer fører ofte til benamputation, hvilket gør det svært eller umuligt for dem at arbejde og forsørge deres familier.

Inner Wheel støtter hospitalet, Protheses Foundation i Chiang Mai i Nord-Thailand med økonomisk hjælp til mobile klinikker og benproteser, så flere kan få et bedre liv og større selvstændighed.
Læs artiklen i Norsøposten: https://nordsoeposten.dk/sindal-inner-wheel-goer-en-verdensomspaendende-forskel/?fbclid=IwY2xjawTKuyJleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEev7dv4ehEP1x7u2q6LCeJebyXI04JkDNMejfJSBC9dCewKOOMUggUumvwrOA_aem_VNDSRvQh8g_RAYKMsLdIxw

Der var smil og forventning i luften, da Plejecenter Carolineparken i Varde  fejrede en helt særlig begivenhed: afsløringen af deres nye specialcykel. Denne innovative cykel giver beboere, der sidder i kørestol, mulighed for at komme med på ture ud i byen igen – en oplevelse, der bringer glæde, frihed og nye indtryk.

Cyklen er designet med omtanke, så en kørestol nemt kan køres sikkert op foran, hvorefter en medarbejder eller frivillig træder i pedalerne og tager beboeren med på en tur. Det betyder, at beboerne kan mærke vinden i håret, følge med i årstidernes skiften og genopleve den glæde, som en udflugt kan bringe

Smilet er der stadigt

Forventningerne var store, da Plejecentrets ældste beboer Kirsten på 99 år skulle på cykeltur.
Hendes smil var tydeligt at se, da turen gik gennem byen. Det var en rørende og glædesfyldt stund, der viste, hvor stor en forskel sådan en simpel, men genial opfindelse kan gøre.

 

Varde Inner Wheel Klub havde bidraget med en donation på 5000 kr. som hjælp til cyklen. Denne historie minder os om, at små initiativer kan åbne op for store oplevelser – og at glæden ved at komme ud og opleve verden igen er noget, alle fortjener.

Turen gik i Dronning Marys fodspor. En dejlig rute på ca. 5 km. gennem den gamle statsskov ”Hannenov Skov” ved Eskilstrup. 

 

Made with love & care by itpilot