Det er så dejligt at læse både her på klubbernes sider og på Facebook, at der kommer nye medlemmer til vores klubber. Fokus og målrettet indsats hjælper helt sikkert. I et andet opslag er det Bornholm, der byder velkommen til 4 nye medlemmer og endnu en klub byder velkommen.
Den 11. april optog klubben ikke mindre end 4 nye medlemmer samme aften. Velkommen til til Jonna, Glennie, Helle og Eva, vi glæder os til at dele gode oplevelser og samvær med jer.
Når man starter i klubben, er man helt grøn, derfor blev de fire nye medlemmer Else, Helena, Aase og Edith fluks døbt Grønspætterne. Når man er Grønspætte har man naturligvis brug for en Grønspættebog, som giver svar på alle de spørgsmål, der dukker op hen ad vejen.
Grønspættebogen er nu lavet, som en praktisk guide til nye medlemmer, men også gråspætter og rødspætter kan have glæde af den.
Grønspætter er vel integrerede i klubben og har samtidig opbygget et helt særligt grønspætte-fællesskab. Energien og involveringen er høj, måske fordi de ikke kun har fået fortalt om IW, men har ‘levet’ det.
Dette første kuld Grønspætter er flyvefærdige, og de har allerede taget initiativ til nye klubaktiviteter, ligesom flere indgår i den kommende klubbestyrelse.
Du kan læse Grønspætte-bogen her: 🍀 IW Grønspættebog 14.2.2024
Få år tilbage fik Inner Wheel i Skive en aftale i stand med en dame ved navn Inge Andersen. Inge strikkede huerne og Skive Inner Wheel donerede garnet. Inge elskede at strikke huerne i mange forskellige mønstre og farver.
Da Inge Andresen for et par år siden døde, mere end 90 år gammel, havde hun i samarbejde med Inner Wheel Skive strikket over 4.000 babyhuer til fødeafdelingen i Viborg. Inner Wheel Skive donerede garnet og Inge strikkede de fine huer.
Inner Wheel i Skive donerer fortsat garnet, og i dag er det strikkeglade medlemmer fra klubben, som strikker huer efter de forskellige sæsoner.
De har for første gang strikket påskehuer, og har lige afleveret 75 søde påskehuer i mange forskellige mønstre og påskefarver.
De strikkeglade kvinder mødes hver anden torsdag, hvor der hygges, mens strikke-pindene flittigt bevæger sig. Alle i klubben glæder sig over, at de nybagte forældre kan vælge mellem de flotte huer til deres nye familiemedlem.
På nuværende tidspunkt er der blevet doneret mere end 5.000 huer til føde-afdelingen på Regionshospitalet i Viborg.
Bestyrelsen i Sæby har drøftet hvilke mål, som de ønsker, at klubben skal nå.
Det resulterede i, at der blev udarbejdet et udkast til ”mål og planer”.
Udkastet blev sendt ud til alle medlemmer i Inner Wheel Sæby.
Under klubmødet i februar 2024 blev medlemmerne inddraget. De blev delt op i mindre grupper, hvor de ivrigt drøftede udkastet, som bestyrelsen havde udarbejdet. Medlemmerne kom herefter med gode input, som dannede grundlag for et endelig udkast.
Dett endelig udkast blev godkendt på et bestyrelsesmøde den 13. februar 2024. Tanken “mål og planer” er, at de fremtidige præsidenter/bestyrelser kan vælge at nedsætte udvalg, som kan tage delelementer af ”mål & planer”, som deres arbejdsgrundlag.
I Sæby Inner Wheel er alle medlemmer engageret i et udvalg. På den måde bidrager alle til de opstillede ”mål & planer”
Klubben i Nykøbing Falster havde en hyggelig aften med mange dejlige kvinder både fra Inner Wheel og andre klubber.
Det var en fantastisk dejlig aften med rig mulighed for at netværke på tværs af alle klubberne. Aftenen blev afsluttet med en skøn koncert af Matilde Falch.
For at markere uligheden mellem mænd og kvinder, var alle deltagere blev opfordret til at tage 2 forskellige sko. Det gav en sjov og synlig markering.
”With a Little Help” er en dansk NGO, hvis primære formål er at indsamle midler til styrkelse af sundhed og social udvikling i Uganda gennem læge- og plejehjælp, uddannelse og opbygning af lokale kompetencer. Margrethe har siden 2015 boet i Uganda og gør en kæmpe indsats for at uddanne det lokale sundhedspersonale.
4 klubber i distriktet samt distrikt 46 valgte at donere indsamlede penge (i forbindelse med 100-års fødselsdagen) til “With a Little Help”, som er den støtteorganisation, der støtter Rays of Hope.
En tydeligt rørt Margrethe modtog samlet kr. 33.500 fra distrikt og klubber. Margrethe takkede så mange gange og kunne kun bekræfte hvor meget det nytter, når kvinder med hjertet på rette sted står sammen og hjælper hinanden
For 10 år siden arbejdede Lisbeth i en periode som frivillig på et krisecenter i Ghanas hovedstad Accra. Her mødte hun Jesper, der arbejdede med brøndprojekter. Dette møde førte til et samarbejde og oprettelsen af foreningen “Fru Hansens Plan”. Foreningen har nu 120 medlemmer, der betaler 400 kr. årligt i kontingent og ellers får indtægter ved foredrag og støtte fra forskellige foreninger. Blandt andet fra Hirtshals Inner Wheel, der kvitterede for foredraget med 3.000 kr.
IGhana er 5 gange større end Danmark og har ca. 25 mio. indbyggere. Ghana er et demokrati med en rig overklasse, bred og voksende middelklasse samt en stor, fattig underklasse.
I et slumkvarter ved en kæmpestor losseplads lever flygtninge fra Liberia under kummerlige forhold. Børnene roder i affaldet for at finde lidt spiseligt, måske en tør brødskorpe. Børnene er fejlernærede og bliver sendt i skole på lidt hvidt brød og sukker, måske kun lidt te.
Fru Hansens Plan startede med at bygning af brønde, for at skaffe vand. Med relativt simple materialer har man bygget brønde, der kan give 1.500 liter vand i døgnet og som samtidigt er ret lette at vedligeholde. Brøndene gør en kæmpe forskel for beboerne i landsbyerne, for alternativet er at slæbe urent vand fra damme eller floder flere gange dagligt. Eller købe vand på flaske – hvis man har penge.
I det nordlige Ghana kan man ikke bygge brønde, fordi grundvandet ligger meget dybt. Her har man i stedet bygget vandtanke, der kan rumme op til 30.000 liter vand, der kan holde sig koldt og frisk i mange måneder. Vandtankene fyldes op i løbet af regntiden, der varer 3 måneder.
Et af de seneste projekter er bygningen af en ny fløj til en eksisterende skole. Igen et lokalt forankret projekt, hvor lokale styrer og udfører projektet. Skoleprojektet blev indviet under stor festivitas, med deltagelse af blandt andre den lokale høvding.
Ved projekterne i det nordlige Ghana samarbejder Lisbeth Hansen med Mariam, der har hånd i hanke med projekterne. I januar i år var Mariam og Zanuba i Danmark i forbindelse med en foredragsrække i det nordjyske. Zanuba bor i hekselejr, da hun er udstødt fra sin egen landsby. Fru Hansens Plan hjælper kvinderne i lejren på forskellig vis, f.eks. har hver kvinde fået en ged og 2 høns. De har også fået en sundhedsforsikring, en solcellelampe og nyt tøj og sko. 1 – 2 gange om året bliver der kørt mad til lejren. Helt basale ting som ris, olie og – maggieterninger!, som er det helt store hit!
Bornholm har en fin blog på deres klubside, hvor et medlem fra klubben hver måned skriver dejlige versefødder.
Du finder herunder de første lune, sjove, tankevækkende og pudseløjerlige ord. På klubbens egen side, kan du selv følge med i de kommende måneder.
Februar – det er barsk derude,
solsorten baldrer mod min rude
snedrys, og sjaggerne æder bær –
slås med spurve og spiser mer’,
danser rundt mellem hvirvlende fjer
fra fuglen, som høgen tog – og det sner –
svanerne bruger vandet som bro.
Leonora holder sig helt i ro.
Π Pii
JANUAR 2024
LIDT OM TIDEN
Vi har så travlt – skal nå det hele,
holder tiden stramt i sele.
Den slår sig fri – forsvinder.
Tiden er gået – Tilbage er minder.
Pii
Til Bornholms julemøde fortalte en ægtefælle til et af deres medlemmer, hvad der kan ske, når ens kone er til Inner Wheel møde i december måned.
af forfatter og naturvejleder Søren Sillehoved
Det er langt ud på aftenen, jeg er alene hjemme, min kone er til møde i Inner Wheel.
Jeg har hverken tændt for radio eller TV, der er ingen fremmede lyde i stuen, bortset fra mine usynlige tanker. Hele dagen har min kone bagt småkager, resultatet ses i de bjerge af småkager der i morgen skal lægges i hendes fine dåser. Samt osen fra ovnen der stadig hænger i luften som et duftende tågeslør.
Jeg har siddet og skrevet hele dagen. Nu er arbejdet slut for i dag og jeg sætter mig i den bløde lænestol og sender tanker til julen, børnene, børnebørnene og oldebørn. Og alle deres forventninger. Samt vore gode venner og dem vi har mistet i årets løb. Tankerne kredser om et festligt julebord hvor alle de kendte ansigter sidder ved siden af hinanden og spiser min kones småkager.
Røg omkring lampen
Pludselig snor der sig en ejendommelig sky af røg omkring lampen, kort efter tager den form af et menneske, jeg gyser og undrer mig samtidig over det manglende glimmer på de julekort man ikke sender mere. Julen i dag er heller ikke den samme, som da man var barn. Dengang var der en rigtig jul.
I samme øjeblik antager stuens røg en mand med en høj hat på hovedet. Han træder hen mod mig med store fødder der ligesom glider over tæppet. Det er H. C. Andersen. Tænk sig, at digteren er kommet for at spise min kones småkager. Det er dejligt. Ha – ha lyder det bag gardinet. Ud træder en bredskuldret mand med gråt hår. Det er Martin Andersen fra Nexø der med en pjevset stemme siger til eventyrdigteren, at han nok skal fortælle hvorfor han tog navnet Nexø.
I virkeligheden stod der to mænd bag gardinet. Den ene med lænker der rækker hånden frem, det er Dr. Dampe fra cellen på Christiansø der holder maleren og visedigteren Henning Køje i hånden, den sidste med en øl i den anden hånd. De sætter sig til bordet og spiser småkager.
Det ringer på døren
Der synges med tre stemmer udenfor og da jeg åbner døren, ser jeg det er kammersanger Herold fra Hasle, operasanger Erik Sjøberg fra Nexø og en ung mand fra Aabygård ved Hasle, operasangeren Hans Jørgen Riis. Alle sætter sig til bordet og synger med småkager i munden.
Stuen vrimler af liv. Holger Drachmanns store skikkelse ses som en silhuet på væggen, han står med en lille pige med sort hår i hånden, det er den yndige Vilhelmina Erichsen fra Laxegade. Den anden hånd holder fast i Christian Zahrtmann.
Det går jo godt tænker jeg. Men hvor er H. C. Andersen, han står bekymret ved bogreolen med hænderne på ryggen. Men smiler da jeg fortæller ham, at alle hans bøger er i soveværelset. Ved spisebordet ser jeg maleren Oluf Høst diskutere kollegaen Niels Lergård om et eller andet jeg ikke kan høre.
Mystik i soveværelset
I samme øjeblik høres trommer og tynde stemmer inde fra soveværelset. Der kommer nogle små mennesker med gråt skæg og røde hatte på hovederne. Alle de underjordiske er også kommet med deres tykke koner i lange skørter. Alle er kommet for at smage min kones småkager. Jeg undrer mig over hvorfor man aldrig ser deres unge koner med korte skørter og nedringede bluser med frit udsyn til alt.
En af de små er særlig fint klædt med guldbroderet vest. Det er Ellestingeren, de underjordiskes konge, som sætter sig ved siden af en anden konge, nemlig Frederik den 7’ende.
Han sidder og kissemisser med fruen, Grevinde Danner der aldrig blev dronning, hun fik kun et kongeligt minde sammen med manden. Christian den 4 er her ikke, han ville have elsket min kones småkager. Men må nøjes med sin datter, Leonora Christine, der allerede sidder ved bordet iført en hvid natkjole. Bag hende står gemalen Corfitz Ulfeldt på strømpesokker og klager over smerte i nakken eller andre steder. Han peger på en person der ligger under bordet.
Underligt
Der er ikke alkohol i småkagerne. Det er selveste Johan Printzenskjold, som har rejst sig fra døden i Storegade og kommet for at spise småkager. Tre sure mænd ser på ham, borgmesteren Peder Olsen, præsten Poul Anker og Jens Kofoed. Der alle er fra Hasle.
Du gode Gud. Hvis der kommer flere er der ingen småkager tilbage. Men i samme sekund er alle gæsterne væk og jeg er igen alene hjemme. Det banker let på døren. Det er nok min kone tænker jeg, mødet i Inner Wheel er slut.
Men det er ikke hende, men en sortklædt mand med en høj sort hat på hovedet. Undskyld, den herre. Jeg har glemt mine galocher og uden dem er jeg lidt ulykkelig. Det var naturligvis H.C. Andersen, der lige måtte fortælle eventyret om Lykkens Galocher hvor justitsråden spørger nogle unge mennesker om vejen til Nyhavn. Da de svarer forstår han dem ikke og siger: Jeg forstår ikke jeres bornholmske sprog.
På gågaden i Bjerringbro står et lokale ledigt. Bjerringbro så muligheden, skrev en ansøgning og har nu fået mulighed for at flytte ind i det tomme lokale ind til jul.
igerne i klubben har haft travlt med at indrette cafehjørne, pusleplads, legehjørne, pynte og tænde lys i vinduerne. Fra 1. december er dørene åbne lejlighedsvis, hvor der inviteres ind til en snak og en kop kaffe.
Julegaven kan også købe i butikken, da klubben sælger vores smukke tasker fra Madagaskar. Der er også mulighed for at aflevere dåsering.
Endnu et bevis på at mulighederne er der, vi skal blot have øje for dem – og bruge dem.
