Mandag den 9. maj drog 18 morgenfriske IW´ere fra Brande på årets sommerudflugt, som gik til det sydvestjyske. Vi blev forkælet med både kaffe, rundstykker og “en lille én” i bussen, hvor der også blev afholdt møde.
Først besøgte vi FLUGT Refugee Museum of Denmark (fra 2022) i Oksbøl. Vi startede med en fælles introduktion til museet, hvorefter der var tid til at gå rundt på egen hånd, med høretelefoner og mobil som guidede os igennem. Et meget spændende og ikke mindst højaktuelt sted. Læs mere her: https://flugtmuseum.dk/
Dernæst gik turen mod Skærbæk og Marsk Camp (fra 2021). Her startede vi med en fantastisk frokost i deres restaurant, inden vi besteg de 146 trin op i det fantastiske tårn med en formidabel udsigt over marsken. Læs mere her: https://www.marskcamp.dk/.
Pudsigt nok er det den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og hans team (BIG), der står bag den spektakulære arkitektur, der kendetegner begge attraktioner.