I Favrskov Kommune, inden for en radius af 12 km, finder man tre Inner Wheel klubber. Hammel, der hører til i distrikt 45, Hadsten og Hinnerup der er placeret i distrikt 44. På trods af den korte afstand har vi desværre ikke været så gode til at besøge hinanden eller lave noget sammen. Men det skulle der ændres på, og det var Ladywalk, der blev det vendepunktet. Nina, der er præsident i Hammel, tog initiativ til at kontakte Hinnerup og Hadsten med forslaget om, at de tre klubber skulle arrangere Ladywalk sammen. Og naturligvis sagde begge klubber ja til det…
Normalt afholdes Ladywalk i Århus, men vi ønskede at sikre os et sted, hvor vi kunne være samlet og hygge os. Parkering er heller ikke så let i Århus. Derfor blev det besluttet at afholde vores helt egen Ladywalk. Vi tilmeldte os arrangementet for at støtte det gode formål, hvor årets indsamlede penge gik til Hjerteforeningen og Endometriose.
Vores fælles Ladywalk fandt sted hos Majbritts kaffestop. Majbritt er medlem af Hadsten Inner Wheel og har en lille hyggelig cafe ude på landet. Caféen har åbent kun i weekenderne eller, som hun siger det, “som vinden blæser”. Det er en café, der primært er for cyklister, da mange cykelmotionister tager en pause og nyder en kop kaffe, når de er ude at cykle lange ture.
Mandag den 22. maj fik vi lov til at indtage Majbritts cafe, hvor vi nød sandwich, hjemmebagt kage, forskellige drikkevarer og endda en lille Bailey til kaffen. Det var velfortjent efter gåture på henholdsvis 3 og 5 km. Den ene rute førte os ned i Frijsenborg skoven, hvor nogle af de heldige kunne spotte Sikahjorte, mens andre gik så hurtigt, at de glemte at dreje fra og derfor fik et par 100 meter i benene. Den 3 km lange rute var en tur rundt i det smukke landskab omkring Majbritts kaffestop.
Det blev en fantastisk aften, hvor snakken gik på tværs af medlemmerne, og der er ingen tvivl om, at det var en succes, som vi gerne gentager næste år.
Tak for en god aften.
Vi skulle egentlig have være på besøg hos webapoteket, men det endte med webapoteket kom til os.
Vi startede vanen tro med en lækker menu og gode vine. Det var ny madleverandør, som absolut levede op til forventningerne – og vi fik endda kage til kaffen. 😉
Vi kunne nyde kaffe og kage, mens vi hørte foredrag om webapoteket. Trine Persson fra Webapoteket fortalte om Danmarks første webapotek, som ligger i Hadsten. Det var utrolig spændende at høre om de værdier, der ligger bag driften af webapoteket, og om de forskellige kvalitetskrav, de skal leve op til.
Webapoteket leverer samme gode faglighed og service som øvrige danske apoteker, men møder her kunderne på en mere diskret måde via site, telefon, mail og chat frem for ved ”skranken”. De har desuden et større sortiment end det fysiske apotek.
Man kan også købe receptpligtig medicin på hjemmesiden, og som medlem af kundeklubben får man rabat på visse varer i det store sortiment.
Webapoteket er på listen over de 20 mest benyttede netbutikker i Danmark og er på Top 20 i Net Promotor Score (kundetilfredshed).
Til sidst sluttede Trine af med at vise, hvordan man finder sine recepter og bestiller receptpligtig medicin på hjemmesiden.
Kirsten E. fik en rose i anledning af sig 40-års jubilæum, det er altid dejligt at markere.
Majbritt gav en introduktion til den nye hjemmeside, det bliver spændende, når den går i luften.
Så havde Majbritt en af hendes lege, så inden vi sluttede mødet, lavede vi en øvelse, hvor vi to og to skulle kommunikere og tegne. Det var både sjovt og udfordrende. Kommunikation kan være en svær ting.
Igen en aften med god snak, alvor og grin.
For juleudvalget var det vigtigt, at vores hjælp kunne gives til noget lokalt uden administrationsgebyrer og mellemled, og derfor var dette det rigtige valg. Anne Enevold, formand for diakoniudvalget, takker for donationen, som vil kunne gøre en stor forskel for de, der trænger.
Inner Wheels juleudvalg vil gerne takke bestyrelse og klubmedlemmer for, at vi sammen har kunnet donere til dette gode formål.
Glædelig jul og godt nytår.
Vandas utrolig flotte juletræer.