Forårsudflugt
Maj udflugten gik til Thisted Lilleby, hvor vi blev modtaget af et par engagerede og sprudlende pensionister. Henover foråret og sommeren er de en flok, med meget forskellig baggrund, der mødes flere dage om ugen, for at bygge tro kopier af gamle bygninger fra Thisted. Alt er håndlavet. Mursten, tagsten, vinduer, døre, tagrender, fortovsfliser osv. er formet eller støbt i maskiner, også hjemmelavede, og fremstillet til hver sin specielle opgave. Vi fik en spændende fortælling om Thisteds historie og rundvisning i både værksteder og mini byen.