På sidste efterårsdistriktsmøde blev vi introduceret til projektet ”Strik en pind” af vores distriktspræsident, Hanne Kjeldsen. Siden da har Hanne på sine besøg rundt i klubberne haft strikketøjet med, og vi har set mange skønne kvinder strikke med stor kærlighed og engagement under møderne.
Projektet fortsætter, og målet er at donere de færdige tæpper til krisecentre for børn og kvinder, som har behov for lidt ekstra varme og omsorg.
MEN lige nu mangler vi garn! Specifikt søger vi garn til pind 4. Derfor vil vi gerne bede jer om hjælp til at lede i jeres gemmer og spørge venner og bekendte, om de vil donere garn. Hvis I har garn, I kan donere, vil vi meget gerne modtage det på forårdistriktsmødet lørdag den 14. marts.
På forhånd tak for jeres hjælp og engagement – sammen kan vi gøre en stor forskel!