Over 100 klubmedlemmer fra distrikt 44 var lørdag den 15. april mødt frem til introduktionsmødet i Hadsten for de kommende bestyrelsesmedlemmer.
Efter kaffen var der velkomst ved distriktspræsident Irene Dollerup, og herefter havde vicedistriktspræsident Kirsten Moesby et indlæg om Inner Wheel, hvorefter alle blev fordelt i forskellige rum, så de kunne blive fortrolige med deres fremtidige bestyrelsesrolle.
Efter frokosten viste VDP Kirsten Moesby den nye hjemmeside – både IW Danmark’s sider, Distrikt 44’s side og en klubside. Det gav et indblik i og et overblik over den nye hjemmeside, som går i luften mandag den 24. april.