Inner Wheel - Aars

Velkommen

Aars Inner Wheel Klub - et lokalt kvindenetværk i en stor verdensomspændende organisation. Vi er derfor en klub ud af mange lokale Inner Wheel klubber i Danmark.
En klub i stadig udvikling, hvor alle medlemmer bidrager aktivt til at drive klubben med  interessante og sjove aktiviteter.

Vi er en del at Distrikt 44 hvor der er 29 andre klubber.

Venskabet i klubben har en høj prioritet, men vi tænker også på vore medmennesker. Hvert år har vi aktiviteter med henblik på i særdeleshed at støtte formål til gavn for kvinder og børn.

Vi mødes den 3. onsdag hver måned undtagen juli - og har du lyst til at høre mere eller være med på en mødeaften, er du velkommen til at kontakte vores præsident Birgit på mail eller telefon 30 59 33 52

Kontakt

Aars Inner Wheel
Dansk klub nr. 93
Chartered 11. marts 1972
Distrikt 44

Find os på de
sociale medier

Klubaktiviteter

Vores klub har et meget alsidigt program - Der er noget for enhver smag, eksempelvis:

  • Virksomhedsbesøg
  • Foredrag
  • Kreativ aften
  • Social arrangement
Vi er for tiden 29 medlemmer i klubben, men glæder os til at byde dig velkommen.

<- På billedet ses en aften i Løgstør hvor Vægter-lauget viser rundt i byen.

Inner Wheel og venskab

I vores klub dyrker vi venskabet. Vores klub er ikke en venindeklub, men et stærkt netværk, hvor venskab, hjælpsomhed, forståelse og respekt for både hinanden og andre mennesker står øverst.

Der er også plads til udvikling for den enkelte, da der er forskellige bestyrelsesposter - på forskellige niveauer.

Da vi er en flok kvinder med vidt forskellig baggrund, er der mulighed for, at vi på hvert møde får udvidet vores horisont.
Lykkeliga

Inner Wheel hjælper andre

Inner Wheel Danmark har indgået samarbejde i 2022-2023 med LykkeLiga - et nationalt fællesskab med lokale håndboldhold for børn med udviklingshandicaps.
Vi sælger de berømte Madagaskartasker lokalt, og indtjeningen går udelukkende til Madagaskarkvinderne, som laver alle de smukke tasker, og resten af beløbet donerer vi til Lykkeligaen.

Inner Wheel's Årsindsamling som alle medlemmer støtter op om, går i år til Børns Vilkår-Børnetelefonen. Der er overrækkelse af donationen hvert år på vores Landsmøde, som afholdes i oktober.

Der foruden støtter vi i klubben også andre små og større lokale projekter hvert år. Tilbagevendende er Projekt Østbørn, som er en sommerlejr for polske børnehjemsbørn.

Det siger vores medlemmer

”Jeg hedder Bente og er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund og fordi det ikke kun er en hyggeaften, men en aften, hvor du kan blive udfordret, lære eller lade dig inspirere. Der er mange forskellige aktiviteter i løbet af året være sig fra foredrag, portvinssmagning, virksomhedsbesøg eller en aften, hvor nogle af pigerne har arrangeret aktiviteter. Du kan engagere dig på mange måder og være med til at påvirke næste års program, udflugt eller julemødet og du kan også blot læne dig en lille smule tilbage og nyde alle aktiviteter, men der vil altid være en lille opgave, som medlem af IW og det er det, der tiltaler mig. Ku´ det være noget for dig? være med til at udvikle klubben, give nye input eller blot være sammen med os.
Made with love & care by itpilot