Inner Wheel - Bjerringbro

Velkommen

Bjerringbro Inner Wheel Klub - et lokalt kvindenetværk i en stor organisation.

Vores klubmøder afholdes hver d. 1. mandag i måneden.

Møderne holdes forskellige steder afhængig af, hvad der er på programmet, - der er både ude-møder og hjemme-møder. Sidstnævnte holdes på Nørgaards Højskole. - Og under Corona holdt vi online møder. Den mulighed har bestyrelsen efterfølgende af og til benyttet sig af.

Følg os gerne få Facebook

Er du interesseret i at høre mere om os, eller søger du selv et kvindenetværk, så hold dig ikke tilbage med at kontakte os på vores klubmail

Kontakt

Bjerringbro Inner Wheel
Dansk klub nr. 123
Chartered 1. februar 1976
Distrikt 44

Find os på de
sociale medier

Inner Wheel - hvad vi oplever

I vores klub besøger vi spændende virksomheder og organisationer.

Vores rotationsprincip i bestyrelsen er medvirkende til, at der hvert år er nye spændende programmer på vores klubmøder. Det være sig både udemøder, men også hjemmemøder med spændende foredragsholdere.

Bjerringbro IW tilhører Distrikt 44 og vi har blandt andet et sensommertræf i distriktet. I september 2022 var Bjerringbro IW værtsklub, og vi havde en fantastisk dag med over 100 deltagere fra distriktet - enkelte fra de andre distrikter.
Vi fik vist byen frem i det flotteste vejr, og både Viften, Grundfos, Energimuseet og Vindumovergaard tog imod os.

Hvem er vi

Vi er en stor aktiv klub med ca 35 udadvendt medlemmer, som gerne deltager i både distriktsmøder, de årlige landsmøder og forskellige europæiske møder.

Til Convention - vores verdensmøde som afholdes hvert 3. år har Bjerringbro også været repræsenteret de sidste par gange, og næste gang i Manchester 2024 bliver ingen undtagelse.

Vi har de sidste 10 år haft en venskabsklub i Gilaved, Sverige. Vi udveksler vores månedsbreve samt holder korrespondancen intakt via mail. Desuden forsøger vi at mødes på skift hos hinanden hvert andet år.
Næste gang tager vi turen til Gislaved i september 2023
Lykkeliga

Inner Wheel hjælper andre

Vi har de sidste mange år deltaget i Ladywalk. Først i Århus men efter Corona har vi valgt at blive i Bjerringbro og holde vores eget Ladywalk.
Vi støtter naturligvis stadige projektet, men gåturen og det sociale foregår blot i Bjerringbros smukke natur.

Inner Wheel Danmark har indgået samarbejde i 2022-2024 med LykkeLiga - et nationalt fællesskab med lokale håndboldhold for børn med udviklingshandicaps.
Vi sælger de berømte Madagaskartasker lokalt, og indtjeningen går udelukkende til Madagaskarkvinderne, som laver alle de smukke tasker, og resten af beløbet donerer vi til Lykkeligaen.

Inner Wheel har også en Årsindsamling.
I år og også næste år går beløbet, som alle medlemmer støtter op om, til Børns Vilkår-Børnetelefonen. Der er overrækkelse af donationen hvert år på vores Landsmøde, som afholdes i oktober.

Der foruden støtter vi i klubben også andre små og større lokale projekter hvert år.

Det siger vores medlemmer

Inner Wheel er en klub for kvinder med forskellig alder og erhverv. At være med i klubben giver inspiration, netværk, fællesskab, hjælpsomhed og venskab. Rotationsprincippet på bestyrelsesposterne giver god mulighed for personlig udvikling ikke mindst, hvis man har lyst at være med i distriktsbestyrelsen eller nationalbestyrelsen. Inner Wheel er et internationalt netværk og rækker dermed ud i hele verden. Der er møder både i Europa samt på verdensplan. Inner Wheel er en øjenåbner - til verden og til sig selv. Derfor er jeg med i klubben.
Made with love & care by itpilot