Inner Wheel - Brande

Velkommen til Brande IW

Vi er en klub i stadig udvikling og alle medlemmer bidrager aktivt til at drive
klubben med gode, spændende og sjove aktiviteter.
Venskabet har en høj prioitet sammen med det medmenneskelige.
Vi har forskellige aktiviteter igang med henblik på at hjælpe trængte kvinder
og børn.

I Brande Inner Wheel er vi 22 medlemmer, der mødes den 2. tirsdag i hver
måned, undtagen juli.
Møderne holdes forskellige steder afhængig af hvad der er på progammet.
Vi kan have foredrag om aktuelle og spændende emner eller besøge en
virksomhed eller lignende.

Hvert år om foråret afholdes et fællesmøde med vores venskabsklub Ikast IW
og hvert efterår samles vi sammen med Give IW til distrikspræsident møde.
Begge arrangementer kører på skift mellem klubberne.

Brande Inner Wheel klub blev chartered den 30. maj 1964.
Initiativtager var Nancy N.

Kontakt

Brande Inner Wheel
Dansk klub nr. 51
Chartered 30. maj 1964
Distrikt 45

Find os på de
sociale medier

Inner Wheel på virksomhedsbesøg

I vores klub besøger vi spændende virksomheder og organisationer.

Vores rotationsprincip i bestyrelsen er medvirkende til, at der hvert år er nye spændende programmer på vores klubmøder. Det være sig både udemøder, men også hjemmemøder med spændende foredragsholdere.

Inner Wheel og venskab

I vores klub dyrker vi venskabet. Vores klub er ikke en venindeklub, men et stærkt netværk, hvor venskab, hjælpsomhed, forståelse og respekt for både hinanden og andre mennesker står øverst.

Der er også plads til udvikling for den enkelte, da der er forskellige bestyrelsesposter - på forskellige niveauer.

Da vi er en flok kvinder med vidt forskellig baggrund, er der mulighed for, at vi på hvert møde får udvidet vores horisont.
Lykkeliga

Inner Wheel hjælper andre

Inner Wheel Danmark har indgået samarbejde i 2022-2023 med LykkeLiga - et nationalt fællesskab med lokale håndboldhold for børn med udviklingshandicaps.
Vi sælger de berømte Madagskartasker lokalt, og indtjeningen går udelukkende til Madagaskarkvinderne, som laver alle de smukke tasker, og resten af beløbet donerer vi til Lykkeligaen.

Inner Wheel har også en Årsindsamling.
I år og også næste år går beløbet, som alle medlemmer støtter op om, til Børns Vilkår-Børnetelefonen. Der er overrækkelse af donationen hvert år på vores Landsmøde, som afholdes i oktober.

Der foruden støtter vi i klubben også andre små og større lokale projekter hvert år.

Det siger vores medlemmer

”Jeg er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund. Jeg går aldrig fra en mødeaften, uden at jeg tænker, YES, jeg fik noget med mig hjem – også i aften! Vi har et rotationsprincip så alle kommer til at prøve forskellige opgaver. Det er berigende og udviklende. For mig betyder det også noget, at vi støtter gode formål. Både lokalt, på landsplan og internationalt.”
Made with love & care by itpilot