Inner Wheel - Brørup-Holsted

Velkommen

Vi er blot én ud af de mange Inner Wheel klubber i Danmark. Vores klub blev stiftet i 1972.

I vores klub er vi idag 22 medlemmer, kvinder med forskellig baggrund og alder. Vi mødes kl. 18 den 2. tirsdag i hver måned (dog ikke i juli). Og gennem venskab, hjælpsomhed og medmenneskelig forståelse styrker vi vores sammenhold og det gode kammeratskab. Alle medvirker med lærerige, spændende og sjove indslag.

Vores klubmøder er altid interessante. Det kan være et møde med et spændende foredrag eller et virksomhedsbesøg eller den årlige udflugt. Vi har forskellige medlemsopgaver, som giver os spændende personlige udfordringer og gør os alle klogere.

Du er altid velkommen som gæst, så du selv kan opleve vores klubaften, inden du beslutter evt. indmelding. Send os blot en mail, og du hører fra os. Det vil glæde os meget at stifte dit bekendtskab.





STOP vold mod kvinder-kampagne d. 28. november 2025


Brørup-Holsted Inner Wheel arbejder sammen med Soroptimisterne i Vejen om et arrangement fredag d. 28. november, hvor vi vil pynte juletræerne foran byens butikker og på torvet med flotte orange sløjfer, altsammen for at gøre opmærksom på kampagnen "STOP vold mod kvinder".







Kontakt

Brørup-Holsted Inner Wheel
Dansk klub nr. 98
Chartered 10. juni 1972
Distrikt 45

Find os på de
sociale medier

Inner Wheel på virksomhedsbesøg

I vores klub besøger vi spændende virksomheder og organisationer.

Vores rotationsprincip i bestyrelsen er medvirkende til, at der hvert år er nye spændende programmer på vores klubmøder. Det være sig både udemøder, men også hjemmemøder med spændende foredragsholdere.

Inner Wheel's Årsindsamling 2025/2026

Blå Kors / Barnets Blå Hus


Alle medlemmer i hele landet er med til at gøre en forskel gennem Inner Wheels landsdækkende årsindsamling. I perioden 2025-2026 går vores indsamling til Barnets Blå Hus, en organisation, der hjælper børn og unge fra hjem med misbrugsproblemer og deres familier.


Barnets Blå Hus er et behandlings- og støttetilbud for børn, unge og deres familier, der har særlige udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien. I Barnets Blå Hus møder børnene og de unge voksne, som lytter og gerne vil forstå deres problemer.

Læs mere om Barnets Blå Hus

Inner Wheel hjælper andre - BROEN Danmark

Inner Wheel Danmark lader overskud ved salg af Madagasker gå til at støtte BROEN, som hjælper udsatte børn til en aktiv fritid.

BROEN har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter. Det sker gennem én af BROENs lokalforeninger.

Målet er at få børnene ud blandt andre børn, hvor de kan være en del af et positivt fællesskab og spejle sig i voksne rollemodeller og dermed få nogle succesoplevelser og en styrket tro på sig selv.

Du kan læse mere om BROEN her på linket

Det siger vores medlemmer

”Jeg er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund. Jeg går aldrig fra en mødeaften, uden at jeg tænker, YES, jeg fik noget med mig hjem – også i aften! Vi har et rotationsprincip så alle kommer til at prøve forskellige opgaver. Det er berigende og udviklende. For mig betyder det også noget, at vi støtter gode formål. Både lokalt, på landsplan og internationalt.”
Made with love & care by itpilot