Inner Wheel - Dragør

Velkommen

Dragør IW er ganske vist en mindre klub, men en klub som vi er både stolte og glade for
at være en del af et verdensomspændende netværk af
klubber i over 100 lande.
At være en del af Dragør Inner Wheel betyder fællesskab,
sammenhold og netværk.
At være en del af Dragør Inner Wheel betyder glæden ved at
hjælpe dem/de som har behov. Både lokalt, nationalt og internationalt.
Er du nysgerrig nok ?? - så tag skridtet og kontakt os for et besøg på et klubmøde som afholdes den 2. onsdag i hver måned.
Jo flere vi er,  jo stærkere står vi, og  kan være med til at gøre os stærkere, til at give nye input,  nye tanker, nye ideer.
Mulighederne er mange, hvis blot man griber dem.
Du kan læse mere om Dragør IW her:

Dragør Inner Wheel Klub  blev chartret 18. september 1987.
Vi er pt. 19 medlemmer, som mødes den anden onsdag i måneden kl. 18:00.
Inner Wheel er et netværk med plads til personlig udvikling, venskab og engagement. Medlemmerne er kvinder, hvoraf nogen har tilknytning til et Rotarymedlem og andre er medlemmer fordi de går ind for Inner Wheels målsætning:  Venskab, hjælpsomhed og international forståelse.
I Danmark er Inner Wheel opdelt i 5 distrikter.
To gange om året holdes distriktsmøder og en gang om året er der landsmøde.
Klubberne holder klubaften 1 gang om måneden.
Klubberne har også mulighed for at arrangere fællesmøder.
Alle medlemmer er velkomne som gæster i andre klubber. Et typisk hjemmemøde i vores klub indledes med at præsidenten byder velkommen. Vi synger mødets første sang, og derefter får vi serveret mad, kaffe/te med lidt godt til. Derefter afholdes mødet og foredraget. Under mødet er der dagens digt og 3 minutter. Præsidenten orienterer om "hvad der rør sig" i klubben og distriktet. Vi holder af og til udemøder, en årlig weekendtur samt et årligt møde med Kastrup Inner Wheel.

Dragør Inner Wheel har glæden af
at have to venskabsklubber:
Sverige:
Ystad IWC Invitation til klubmøde d. 8. maj
og sommer lunch d. 3. juli 2023

Danmark:
Svendborg Sct. Jørgen Inner Wheel
Invitation til udflugt fra Svendborg 
onsdag d. 31. maj 2023

Kontakt

Dragør Inner Wheel
Dansk klub nr. 149
Chartered 1. januar 1970
Distrikt 48

Find os på de
sociale medier

Virksomhedsbesøg

Inner Wheel og venskab

I vores klub dyrker vi venskabet. Vores klub er ikke en venindeklub, men et stærkt netværk, hvor venskab, hjælpsomhed, forståelse og respekt for både hinanden og andre mennesker står øverst.

Der er også plads til udvikling for den enkelte, da der er forskellige bestyrelsesposter - på forskellige niveauer.

Da vi er en flok kvinder med vidt forskellig baggrund, er der mulighed for, at vi på hvert møde får udvidet vores horisont.
Lykkeliga

Inner Wheel hjælper andre

Inner Wheel Danmark har indgået samarbejde i 2022-2023 med LykkeLiga - et nationalt fællesskab med lokale håndboldhold for børn med udviklingshandicaps.
Vi sælger de berømte Madagskartasker lokalt, og indtjeningen går udelukkende til Madagaskarkvinderne, som laver alle de smukke tasker, og resten af beløbet donerer vi til Lykkeligaen.

Inner Wheel har også en Årsindsamling.
I år og også næste år går beløbet, som alle medlemmer støtter op om, til Børns Vilkår-Børnetelefonen. Der er overrækkelse af donationen hvert år på vores Landsmøde, som afholdes i oktober.

Der foruden støtter vi i klubben også andre små og større lokale projekter hvert år.

Det siger vores medlemmer

”Jeg er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund. Jeg går aldrig fra en mødeaften, uden at jeg tænker, YES, jeg fik noget med mig hjem – også i aften! Vi har et rotationsprincip så alle kommer til at prøve forskellige opgaver. Det er berigende og udviklende. For mig betyder det også noget, at vi støtter gode formål. Både lokalt, på landsplan og internationalt.”
Made with love & care by itpilot