Inner Wheel - Hadsund

Velkommen

Vi er en ud af mange lokale Inner Wheel klubber i Danmark.
Vi er en klub i stadig udvikling, og alle medlemmer bidrager aktivt til at drive klubben med spændende, interessante og sjove aktiviteter.

Venskabet i klubben har en høj prioritet, men vi kerer os også om vores medmennesker. Hvert år har vi aktiviteter med henblik på at hjælpe trængte kvinder og børn.

Vi mødes en gang om måneden (som hovedregel den 2. onsdag i hver måned)

- har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte os.










Vi støtter








Hadsund Inner Wheel klubs sociale engagement består i 2024/2025 af:

  • Støtte til Inner Wheels landsdækkende årsindsamling med 60 kr. pr. medlem.
Samt støtte til:

  • Julemærkehjemmet
  • Præsternes hjælpekasse
  • Røde Kors Hadsund
  • Bazen Hadsund



Kontakt

Hadsund Inner Wheel
Dansk klub nr. 79
Chartered 6. september 1969
Distrikt 44

Find os på de
sociale medier

Inner Wheel og venskab

I vores klub dyrker vi venskabet. Vores klub er ikke en venindeklub, men et stærkt netværk, hvor venskab, hjælpsomhed, forståelse og respekt for både hinanden og andre mennesker står øverst.

Der er også plads til udvikling for den enkelte, da der er forskellige bestyrelsesposter - på forskellige niveauer.

Da vi er en flok kvinder med vidt forskellig baggrund, er der mulighed for, at vi på hvert møde får udvidet vores horisont.

Inner Wheel hjælper andre

Gennem Inner Wheel Danmark støtter vi forskelligt. Gennem vores årsindsamling i Inner Wheel Danmark støtter vi i 2024-2025 "Det sociale Netværk Headspace Danmark" Stiftet af Poul Nyrup Rasmussen. Headspace arbejder for bedre mental sundhed for børn og unge i Danmark, hvilket falder i tråd med de mål for støtte Inner Wheel har.



Overskuddet ved salg af de kendte Madagascar-tasker går 2024-25 ubeskåret til BROEN, som hjælper udsatte børn til en aktiv fritid. BROEN har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter. Det sker gennem én af BROENs lokalforeninger. Målet er at få børnene ud blandt andre børn, hvor de kan være en del af et positivt fællesskab og spejle sig i voksne rollemodeller og dermed få nogle succesoplevelser og en styrket tro på sig selv.


Der er overrækkelse af donationerne på vores Landsmøde, som afholdes i oktober.

Det siger vores medlemmer

”Jeg er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund. Jeg går aldrig fra en mødeaften, uden at jeg tænker, YES, jeg fik noget med mig hjem – også i aften!
Vi har et rotationsprincip så alle kommer til at prøve forskellige opgaver. Det er berigende og udviklende.
For mig betyder det også noget, at vi støtter gode formål. Både lokalt, på landsplan og internationalt.”


Made with love & care by itpilot