Inner Wheel - Holstebro

Velkommen

Samvær med mening.
  • Sandt venskab
  • Hjælpsomhed og medmenneskelig forståelse
  • International forståelse
Disse tre linjer beskriver Inner Wheels formål, og det er noget der kan mærkes i klubben. Vi mødes bl. a. om spændende foredrag og støtter projekter, der gør en forskel for andre. Mest af alt har vi det sjovt og hyggeligt sammen.

Kontakt

Holstebro Inner Wheel
Dansk klub nr. 7
Chartered 13. september 1952
Distrikt 45

Find os på de
sociale medier

Inner Wheel på virksomhedsbesøg

I vores klub besøger vi spændende virksomheder og organisationer.

Vores rotationsprincip i bestyrelsen er medvirkende til, at der hvert år er nye spændende programmer på vores klubmøder. Det være sig både udemøder, men også hjemmemøder med spændende foredragsholdere.

Inner Wheel og venskab

Vi er en klub med cirka 40 medlemmer. Klubben blev etableret den 13. september 1952. Vi mødes den 1. onsdag i måneden, mødestedet fremgår af vores mødekalender, men et klubmøde kan også være et besøg på en spændende virksomhed i vores nærområde.
Holstebro Inner Wheel's medlemmer indsamler hele året frimærker, dåseringe og briller.

Kom forbi og mød os.
Vores dør står åben. Det gælder selvfølgelig for Innerwheelere, hvis vej falder forbi. Men det gælder også folk, der har lyst til at se, hvad det egentlig er for noget. Måske kender du allerede et medlem, som du kan følges med til et møde.
Lykkeliga

Inner Wheel hjælper andre

Inner Wheel Danmark har indgået samarbejde i 2022-2023 med LykkeLiga - et nationalt fællesskab med lokale håndboldhold for børn med udviklingshandicaps.
Vi sælger de berømte Madagskartasker lokalt, og indtjeningen går udelukkende til Madagaskarkvinderne, som laver alle de smukke tasker, og resten af beløbet donerer vi til Lykkeligaen.

Inner Wheel har også en Årsindsamling.
I år og også næste år går beløbet, som alle medlemmer støtter op om, til Børns Vilkår-Børnetelefonen. Der er overrækkelse af donationen hvert år på vores Landsmøde, som afholdes i oktober.

Der foruden støtter vi i klubben også andre små og større lokale projekter hvert år.

Det siger vores medlemmer

”Jeg er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund. Jeg går aldrig fra en mødeaften, uden at jeg tænker, YES, jeg fik noget med mig hjem – også i aften! Vi har et rotationsprincip så alle kommer til at prøve forskellige opgaver. Det er berigende og udviklende. For mig betyder det også noget, at vi støtter gode formål. Både lokalt, på landsplan og internationalt.”
Made with love & care by itpilot