Vi er en varm og hyggelig klub, hvor vores styrke ligger i vores forskelligheder. Sammen skaber vi et fællesskab præget af sammenhold, begejstring og engagement – og selvfølgelig masser af sjov undervejs. Den første onsdag i hver måned mødes vi for at dele inspiration, opleve spændende foredrag, kulturelle arrangementer og virksomhedsbesøg.
Vi tror på, at hver lille handling kan gøre en forskel, og derfor arbejder vi for at hjælpe børn og kvinder både lokalt og globalt.
Bliv inspireret af vores program, og tag endelig kontakt, hvis du vil høre mere om Rønde Inner Wheel eller ønsker at deltage i et af vores arrangementer – helt uden forpligtelser
Udover vores faste møder arrangerer vi også forskellige spændende aktiviteter, hvor vi kan lære nyt og have det sjovt sammen. For eksempel var vi til jul hos en lokal blomsterbutik, hvor vi fik mulighed ofr at blive undervist i at lave smukke dørkranse.
Det var både lærerigt og rigtig hyggeligt - en perfekt måde at skabe gode minder og styrke vores fællesskab.
Vi byder altid nye medlemmer velkommen og glæder os til at dele gode oplevelser.
Fokus på stop vold mod kvinder
“Orange the World” er et FN-projekt, en global kampagne, som drives af UN Women.
Kampagnen starter hvert år den 25. november, "den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder” og varer i 16 dage frem til den 10. december, som er "menneskerettighedsdagen”.
Vi deltager og sætter fokus på at bekæmpe vold mod kvinder – en af de mest udbredte krænkelser af menneskerettigheder i verden. Kampagnen skal øge opmærksomheden lokalt og nationalt og opfordre til konkrete handlinger for at stoppe volden.
Vi hjælper andre
Trængte kvinder og børn har en stor plads i Inner Wheels hjerte. I Rønde Inner Wheel tror vi på, at også små handlinger kan hjælpe. Vores engagement rækker ud over den årlige landsindsamling. Vi støtter også sårbare i vores lokalsamfund, hvor vi med vore midler hjælper udsatte familier i lokalområdet.
Vores stolthed er salget af silketørklæder, der er mere end blot smukke accessoires. Hvert tørklæde er produceret i Indien, syet af skønne sarier, der bærer historier fra kvinder i Jaipur-provinsen. Ved at støtte disse dygtige kvinder, bidrager vi til at forbedre deres livsvilkår, så de kan få adgang til nødvendige ressourcer som køkkengrej og frø til deres små virksomheder. Overskuddet fra salget af disse unikke tørklæder går også til velgørende lokale formål i Danmark.
Det siger vores medlemmer
Laila Madsen siger:
"Jeg blev modtaget i Inner Weel af glade og positive kvinder, og jeg fik en følelse af, at det er et rigtig rart miljø, hvor vi hjælper hinanden. Der er plads til den, du er, og vi byder ind med det, vi kan og har lyst til at bidrage med.
Min første aften i Inner Weel var fantastisk – jeg sad til bords med Inga, som var med til at starte Inner Weel i Rønde. Det var en utrolig god oplevelse at mærke fællesskabet, og det blev hurtigt tydeligt for mig, at jeg var en del af noget meningsfuldt.
At være medlem i Inner Weel giver mig energi. Det at være med til at gøre en forskel gennem vores arrangementer og praktiske opgaver betyder meget for de kvinder, børn og ældre, vi donerer til. Det giver et stort håb og glæde for fremtiden