Inner Wheel - Varde

Velkommen til Varde Inner Wheel

Vi er en ud af mange lokale Inner Wheel klubber i Danmark.

Varde Inner Wheel tæller 30 medlemmer, og klubben er i stadig udvikling. Alle medlemmer bidrager aktivt til at drive klubben med spændende, interessante og sjove aktiviteter.

Venskabet i klubben har en høj prioritet, men vi kerer os også om vores medmennesker. Hvert år har vi aktiviteter med henblik på at hjælpe trængte kvinder og børn.

Vi mødes en gang i måneden, den anden mandag – og har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte klubpræsident Anni Kragh Møller på mailadressen her til højre.

Kontakt

Varde Inner Wheel
Dansk klub nr. 13
Chartered 12. juni 1954
Distrikt 45

Find os på de
sociale medier

Inner Wheel på virksomhedsbesøg

I vores klub besøger vi spændende virksomheder og organisationer.

Vores rotationsprincip i bestyrelsen er medvirkende til, at der hvert år er nye spændende programmer på vores klubmøder. Det være sig både udemøder, men også hjemmemøder med spændende foredragsholdere.

Inner Wheel og venskab

I vores klub dyrker vi venskabet. Vores klub er ikke en venindeklub, men et stærkt netværk, hvor venskab, hjælpsomhed, forståelse og respekt for både hinanden og andre mennesker står øverst.

Der er også plads til udvikling for den enkelte, da der er forskellige bestyrelsesposter – på forskellige niveauer.

Da vi er en flok kvinder med vidt forskellig baggrund, er der mulighed for, at vi på hvert møde får udvidet vores horisont.

Inner Wheel hjælper andre

Et af Inner Wheel Danmarks fantastiske projekter er salg af håndlavede tasker, der bliver fremstillet af kvinder i Madagaskar. I år 2022-2024 går overskud fra salget af taskerne til LykkeLiga– et nationalt fællesskab med lokale håndboldhold for børn med udviklingshandicaps.

Inner Wheel Danmark har også en årsindsamling. I 2023-2024 går beløbet, som alle medlemmer støtter op om, til Julemærkehjemmene. I IW året 2024-2025 går årsindsamlingen, til Headspeace. Donationen overrækkes hvert år på landsmødet, som afholdes i oktober.

Inner Wheel Varde støtter også andre små og større lokale projekter hvert år. Vi har bl.a. deltaget i julemarked på torvet i Varde og hvert år har vi en bod med salg af kaffe og kage ved Skt. Hans arrangementet ved Varde Å.

I 2023 har vi desuden indsamlet og købt mad, tøj, fodtøj og legetøj til ukrainske flygtninge i lokalområdet samt indkøbt julegaver til dem. Dette arbejde fortsætter i 2024-25.

Vi deltager hvert år i LadyWalk i Skjern Enge og har i 2024 dermed støttet Hjerteforeningen og KIU&OvaCure.

Det siger vores medlemmer

”Jeg er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund. Jeg går aldrig fra en mødeaften, uden at jeg tænker, YES, jeg fik noget med mig hjem – også i aften! Vi har et rotationsprincip så alle kommer til at prøve forskellige opgaver. Det er berigende og udviklende. For mig betyder det også noget, at vi støtter gode formål, både lokalt, på landsplan og internationalt.”
Made with love & care by itpilot