23. april 2024

Ny kasserer til D46

Skrevet af: 256533

Pr. 1. juli 2025 er der en ‘stilling ledig’ som distriktskasserer.
Det betyder, at klubberne i D46 senest ved efterårsdistriktsmødet 2024 skal indstille en ny person til posten.

Vores nuværende distriktskasserer, Helle Müller Pedersen beskriver posten sådan: 

Distriktsbestyrelsen i D46 er et spændende sted at være!
Og kassererjobbet er nok den mest overskuelige post at have i distriktsbestyrelsen! Der kan sættes streger under resultatet og tingene skal stemme!

Om arbejdet i distriktsbestyrelsen kan jeg fortælle:

  • Man er med til at træffe afgørelser i den 5 mand store bestyrelse, hvor vi bl.a. arrangerer Træf for nye bestyrelser, forårs- og efterårsdistriktsmøder, og det har givet indsigt i Inner Wheel på forskellige niveauer
  • Det har været spændende at være med til at præge udviklingen
  • Det giver mange nye bekendtskaber
  • Selve kassererjobbet er ikke meget anderledes end jobbet i klubberne. I perioder er der mange opgaver, men det er slet ikke uoverskueligt
  • Vi har et fantastisk sammenhold og hjælpsomhed i bestyrelsen – det har været givende at være med 
  • Bestyrelsesmøderne i det forholdsvis store distrikt foregår privat eller som zoom-møder

Jeg håber, der er én af jer derude, der vil tage udfordringen op, og jeg skal gerne være behjælpelig med at komme i gang. Kontakt mig, hvis der er noget, du vil vide om jobbet.

Med venlig hilsen

Helle Müller Pedersen, distriktskasserer

Vi støtter med indsamlinger og donationer

Vi gør en forskel...
SE MERE

Hvad sker der ellers i Inner Wheel?

Made with love & care by itpilot