21. september 2025

Odense fejrer og donerer!

Skrevet af: Nationalredaktør

Odense Inner Wheels september møde var et donationsmøde, hvor klubben inviterede to donationsmodtagere til at fortælle om deres projekter og modtog donationer til disse formål.

Kvindelancen – Et vigtigt projekt under "Reden" Odense
Camilla fra Kvindelancen forklarede, at Kvindelancen er et initiativ under "Reden" Odense. Det består af en varevogn, der er blevet omdannet til et gynækologisk undersøgelsesrum. Den giver prostituerede eller hjemløse kvinder adgang til klinikbesøg uden at skulle besøge en klinik. I stedet kommer klinikken til kvinderne – en løsning, der har vist sig at være meget effektiv.

Varevognen er helt anonym – der er ingen reklamer eller lignende – og den parkerer i nærheden af kvindernes opholdssteder. Camilla modtog 15.000 kr. til at realisere dette vigtige projekt.

Level – træning for udviklingshæmmede
Claus Schmidt fra “Level” fortalte om et projekt, hvor han og hans datter Klara træner et hold af udviklingshæmmede fra “Sedenhus”, et bosted for udviklingshæmmede. De unge ønskede sig brændende nogle ens spillertrøjer, og Inner Wheel Odense donerede 10.000 kr. til projektet, hvor de fik deres logo på både T-shirts og hættetrøjer, hvilket skabte stor glæde for begge parter.

Fejring af medlemmer
Derudover blev der fejret to jubilarer: Birte Strate med 35 års medlemskab og Birgit Jelstrup med 25 år. Der blev givet en lille erkendtlighed og takket for det store arbejde, som Inge og Vibeke havde haft med til at arrangere kunstudflugten til Holmegård.

TILLYKKE til Odense med jubilæer og de flotte donationer.

Tak for at dele jeres gode historie til nationalredaktøren, så alle får glæde af at læse om så dejlig en aften. i Odense. 

Vi er en af verdens største kvindeorganisationer

og repræsenteret i 100 lande - IW Internationalt
Se mere her

Hvad sker der ellers i Inner Wheel?

Made with love & care by itpilot