17. oktober 2025

Skive besøger den blå Viol

Skrevet af: Nationalredaktør

Det tredje klubmøde i Skive fandt sted hos Den Blå Viol, et varmt og indbydende værested i byen. Klubben blev alle hjerteligt modtaget af Lenette S. Nielsen, som er leder af stedet, samt en engageret gruppe af frivillige. 

Lenette kunne fortælle, at Den Blå Viol dagligt besøges af omkring 50 mennesker. Værestedet har åbent fra kl. 9.30 til 15.00 hver dag, og på torsdage også til kl. 19.00, hvor der serveres aftensmad. Det tiltrækker mange forskellige mennesker i varierende aldersgrupper, som kan have en diagnose, savne socialt samvær eller blot have behov for et sted at være. For mange er det at komme her og få et varmt måltid en uvurderlig støtte – en chance for at blive mæt og få en pause fra hverdagens udfordringer.

 

Den Blå Viol er en organisation under Blå Kors

Derudover yder Den Blå Viol hjælp med forskellige forhold over for offentlige instanser, hvilket er med til at lette byrden for de besøgende. Huset er en organisation under Blå Kors, og derfor var medlemmerne af klubben også opmærksomme på, at vi ikke kunne nyde vin til maden, som vi plejer. I stedet blev vi budt på frisk dansk vand, hvilket også bidrog til en sund og respektfuld stemning.

Aftenen var en inspirerende oplevelse, som gav et indblik i et vigtigt tilbud til lokalsamfundet, og hvor fællesskabet og hjælpsomheden var tydelig. Det var en påmindelse om, hvor stor betydning det har at have steder som Den Blå Viol, hvor alle kan føle sig set og velkomne.

Vi er en af verdens største kvindeorganisationer

og repræsenteret i 100 lande - IW Internationalt
Se mere her

Hvad sker der ellers i Inner Wheel?

Made with love & care by itpilot