17. april 2026

Slagelse-Antvorskov støtter op om Barnets Blå Hus

Skrevet af: Nationalredaktør

Alle medlemmer i hele landet er med til at gøre en forskel gennem Inner Wheels landsdækkende årsindsamling. I perioden 2025-2026 går vores indsamling til Barnets Blå Hus.

Derfor var det også spændende for klubben at høre Inge Overgaard Jacobsen, som er leder af Barnets Blå Hus i Slagelse og Svendborg fortælle om organisationens vigtige arbejde med at hjælpe børn og unge fra familier med misbrugsproblemer. Barnets Blå Hus tilbyder behandling, støttetilbud og botilbud til børn og unge, der står over for særlige udfordringer på grund af misbrug – både for den enkelte og deres familier. Organisationen driver flere tilbud, herunder terapitilbud, væresteder og familie-netværk, alle med det formål at skabe trygge rammer og støtte til de udsatte børn og unge.

Jytte Bangsgaard, leder af genbrugsbutikken i Slagelse, fortalte om butikkens daglige arbejde og betydningen af frivilligheden. Der var en særlig tak til genbrugsbutikken i Slagelse, som er én af landets 50 genbrugsbutikker med i alt 55 frivillige. På landsplan er over 4.000 frivillige engageret i organisationen, og deres indsats er uvurderlig. De frivillige sørger for, at butikken altid fremstår pæn og ryddelig, og tøj er sorteret efter farve og størrelse. Genbrugsbutikkerne bidrager med næsten 20 % af Blå Kors’ omkostninger og spiller en vigtig rolle i at finansiere organisationens arbejde. Det var derfor også med glæde, at Inner Wheel i Slagelse-Antvorskov kunne overække en donation som bidrag til dette vigtige arbejde. 

Denne aften bekræftede os endnu en gang i, at Inner Wheel er med til at gøre en positiv forskel for mange mennesker. Sammen kan vi skabe en bedre hverdag for børn og unge i udsatte situationer.

Vi er en af verdens største kvindeorganisationer

og repræsenteret i 100 lande - IW Internationalt
Se mere her

Hvad sker der ellers i Inner Wheel?

Her kan du læse mere om hvad der sker ude i vores klubber
Slagelse-Antvorskov støtter op om Barnets Blå Hus
17 apr 2026 | Af: Nationalredaktør
Se mere
Sæby IW støtter med gave, der spreder glæde
13 apr 2026 | Af: Nationalredaktør
Se mere
Thisted IW gør en forskel
15 mar 2026 | Af: Nationalredaktør
Se mere
Made with love & care by itpilot